Gå til hovedindhold

Selektiv nedrivning

Selektiv nedrivning er en metode til at rive bygninger ned, hvor man skiller bygningen ad systematisk – stykke for stykke – så materialerne kan sorteres korrekt, farlige stoffer udsorteres, og mest muligt kan genbruges eller genanvendes.

Indvendig i et hus, der er ved at blive raget ned. Røde mursten ligger halvt inde i et tomt badeværelse

Indhold

    Særlige regler for selektiv nedrivning af bygninger over 250 m²

    Fra 1. juli 2025 gælder kravene om selektiv nedrivning, når:

    • der fjernes 250 m² etageareal eller mere fuldstændigt, enten fordi hele bygningen nedrives, eller fordi en hel og sammenhængende bygningsdel med et etageareal på mindst 250 m² fjernes helt

    Arbejdet skal udføres af en autoriseret nedrivningsvirksomhed. Private må ikke selv udføre selektiv nedrivning på eller over 250 m².

    Miljøstyrelsen fører en opdateret liste over godkendte nedrivningsvirksomheder: Liste over autoriserede nedrivningsvirksomheder 

    Anmeldelse og krav ved selektiv nedrivning

    Selektiv nedrivning skal anmeldes til kommunen i det samme system som alt andet bygge- og nedrivningsaffald via: bygningsaffald.dk

    Nedrivningen må ikke påbegyndes, før kommunen har modtaget den nødvendige dokumentation, herunder den standardiserede nedrivningsplan og kortlægningen af bygningen.

    Ved selektiv nedrivning skal der bl.a.:

    • laves en kortlægning af bygningen og eventuelle problematiske stoffer 
    • udarbejdes en standardiseret nedrivningsplan
    • sorteres i relevante affaldsfraktioner
    • dokumenteres i planen, hvordan materialer forventes genbrugt eller genanvendes

    Detaljerede krav og vejledninger findes hos Miljøstyrelsen – Selektiv nedrivning
    Tryk på link og se de detaljerede krav og vejledninger

    Links til lovgivning
    BEK nr 496 af 21/05/2024
    Bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde

    BEK nr 497 af 21/05/2024
    Bekendtgørelse om uddannelse til miljø- og ressourcekoordinator og ressourceansvarlig

    BEK nr 491af 21/05/2024
    Bekendtgørelse om kvalitetsledelsessystemer for autoriserede nedrivningsvirksomheder og registrering af kontrolorganer på nedrivningsområdet