Gå til hovedindhold

Selektiv nedrivning

Selektiv nedrivning er en metode til at rive bygninger ned, hvor man skiller bygningen ad stykke for stykke. Det minder om at adskille et stort LEGO-sæt

Indvendig i et hus, der er ved at blive raget ned. Røde mursten ligger halvt inde i et tomt badeværelse
  • Læs op

Indhold

    Særlige regler for selektiv nedrivning af bygninger over 250 m²

    Hvad er selektiv nedrivning?
    Selektiv nedrivning er en metode til at rive bygninger ned, hvor man skiller bygningen ad stykke for stykke. Det minder om at adskille et stort LEGO-sæt.

    Nye regler om selektiv nedrivning trådte i kraft for at fremme genanvendelsen af materialer i byggebranchen. Formålet er at sikre identifikation af ressourcer fra nedrivningsarbejde og korrekt håndtering af byggeaffald, så problematiske stoffer udsorteres, og at så mange materialer som muligt genbruges og genanvendes.
    De nye regler trådte i kraft 1. juli 2024 med en overgangsperiode på et år.

    Søger du eksempelvis om byggetilladelse eller nedrivningstilladelse før 1. juli 2025, og nedrivningen finder sted efter denne dato, gælder de nye regler ikke.

    Her er hovedpunkterne:

    • Reglerne gælder for nedrivningsarbejde, hvor hele eller dele af en bygning på mindst 250 m2 fjernes fuldstændig
    • Der stilles krav til både bygherrer og nedrivningsvirksomheder om selektiv nedrivning, for at fremme at bygninger nedrives på en måde, så materialer kan sorteres og anvendes bedst muligt.
    • Virksomheder kan dog vælge at anvende kravene på frivillig basis fra 1. juli 2024.

    De nye regler supplerer de eksisterende regler i affaldsbekendtgørelsen for visse typer byggearbejde, som stadig gælder. 


    Links til lovgivning
    BEK nr 496 af 21/05/2024
    Bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde

    BEK nr 497 af 21/05/2024
    Bekendtgørelse om uddannelse til miljø- og ressourcekoordinator og ressourceansvarlig

    BEK nr 491af 21/05/2024
    Bekendtgørelse om kvalitetsledelsessystemer for autoriserede nedrivningsvirksomheder og registrering af kontrolorganer på nedrivningsområdet