Grønne poser
REPLACE ME
Ikast-Brande Kommune omdeler grønne poser 1 gang årligt til alle husstande med 2 delt affaldsbeholdere.
Har du brug for flere poser til madaffald eller til restaffald, skal du selv købe affaldsposer, hvor du gør dine indkøb.
Fakta om grønne poser
- De grønne poser bliver sorteret fra inden madaffaldet bliver gjort klar til forarbejdning i et biogasanlæg
- De grønne poser i Ikast-Brande Kommune er lavet af 100 % genbrugsplast
- Ordningen med at vi sorterer madaffald og restaffald i Ikast-Brande kommune er en rigtig god ordning for miljøet. Når madaffaldet bliver bioforgasset, sikrer vi at næringsstofferne bliver bevaret og kommer tilbage til jordens kredsløb i stedet for at blive brændt af sammen med restaffaldet. Så det nytter altså at sortere affaldet.
Grønne poser til madaffald omdeles kun én gang om året i efteråret.
Hvorfor plastikposer?
Affald og Genbrug følger udviklingen og markedet for poser til dagrenovation tæt. Vi erfaringsudveksler ofte med andre kommuner.
Borgerne i Ikast-Brande Kommune har sorteret i madaffald og restaffald siden 1990'erne.
Derfor bruger vi fortsat plastikposer af 100 % genbrugsplast:
- Plastikposerne har den bedste holdbarhed
- Bionedbrydeligt plastik findes ikke (læs mere i denne eksterne artikel. Åbner i nyt vindue)
- Majs-, papirsposer og lignende egner sig ikke til at opbevare madaffald i 14 dage (som er tømningsfrekvensen)
- Principielt ønsker vi ikke at bruge fødevarer og naturmaterialer til affaldsopbevaring
- Poserne sorteres fra i en shreddermaskine før madaffaldet bliver gjort klar til bioforgasning
Fakta om poser til restaffald
Poser til restaffald skal du selv købe, hvor du i forvejen gør dine indkøb.
- Fyld kun poserne halvt inden de kommer i skraldespanden. Så kommer de lettere ud ved tømning.
- Brug ikke indkøbsposer til affald. De er lavet af for tykt plastik.