Farligt affald i byggeriet
Læs om farligt affald i byggeriet
Asbest findes flere steder, end du tror
Asbest er ikke farligt, så længe det er sikkert indkapslet eller indbygget i byggematerialet.
Skal du som håndværker renovere, reparere eller nedrive en ældre bolig, kan asbesten frigøres som asbeststøv. Dermed er der risiko for, at du indånder asbeststøvet, og det kan du blive alvorligt syg af.
Derfor er der lavet strenge regler for arbejde med asbest.
Besøg BFA Bygge & Anlægs hjemmeside asbest-huset.dk og se de steder, hvor du kan finde asbest i en bygning, og hvordan du skal håndtere det.
Asbestarbejde skal anmeldes til Arbejdstilsynet
Bortskaffelse af forurenet og farligt affald
I Ikast-Brande Kommune har vi en henteordning for private borgere, hvor du kan bestille bigbags til at fylde dit asbestaffald i. Derefter bliver de fyldte bigbags afhentet på din adresse.
Der gælder særlige regler for erhvervs mulighed for at komme af med tagplader.
Sådan kommer du af med tagplader - med og uden asbest:
Særlige håndteringskrav for asbestaffald
Nedrivning af asbestholdigt materiale er underlagt strenge regler for at beskytte både miljøet og menneskers sundhed, derfor skal asbestholdigt affald håndteres og bortskaffes efter særlige regler.
Fra 1. januar 2025 skal virksomheder være autoriserede for at nedrive asbestholdigt materiale. Denne autorisationsordning vil også påvirke privatpersoner på følgende måde:
- Privatpersoner må ikke selv nedrive asbest efter 1. januar 2025, medmindre det er kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter, såsom nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader eller fliser.
- Indtil 1. januar 2025 kan privatpersoner lovligt nedrive eksempelvis et asbesttag, men det anbefales at få professionel hjælp, da det kræver specialiseret viden at gøre det på en forsvarlig og sikker måde.
- Reglerne om autorisationsordningen træder i kraft 1. juli 2024, men kravet om autorisation gælder først fra 1. januar 2025, hvilket giver god tid til at indrette sig på den nye ordning.
Links til lovgivning:
BEK nr. 744 af 18/06/2024
Bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet
BEK nr. 728 af 12/06/2024
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser
BEK nr. 708 af 12/06/2024
Bekendtgørelse om den fagligt ansvarliges kvalifikationer og uddannelse under autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale