Vigtigt nyt om ændringer i PBS-aftaler for renovation
Ændringer i PBS-aftaler for renovation
Vi ændrer vores håndtering af PBS-aftaler, som følge af opdateringer ved Gældsstyrelsen. Disse ændringer påvirker den måde, vi udsender opgørelser og opkrævninger for renovation.
Betaling via PBS fortsætter som normalt
Hvis du allerede har tilmeldt din betaling for renovation til Betalingsservice, vil denne betaling fortsætte uden afbrydelser. Du behøver ikke foretage dig noget for at sikre betalingen.
Bruger du Betalingsservice Plus?
Hvis du tidligere har betalt via Betalingsservice Plus, skal du være opmærksom på, at din aftale ikke længere er aktiv og du vil i stedet modtage et girokort til brug for betaling. Du skal derfor tilmelde dig Betalingsservice på ny eller betale manuelt for at undgå eventuelle rykkere.
Samling af ejendomme på én PBS-aftale
For ejere af flere ejendomme er der desuden en vigtig ændring. Fremover vil alle dine ejendomme blive samlet under én og samme PBS-aftale. Dette betyder, at:
- Alle dine ejendomme vil fremover blive trukket via den samme PBS-aftale.
- Hvis du tidligere har haft forskellige ejendomme tilknyttet forskellige kontonumre, vil dette ikke længere være muligt.
Hvad skal du gøre?
Vi anbefaler, at du gennemgår dine PBS-aftaler og har du spørgsmål eller brug for hjælp angående renovationsopgørelsen og aconto 2025 kan du kontakte os på telefon 99603250 eller via e-mail affald@ikast-brande.dk.
Såfremt du har spørgsmål til betaling er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 99604130 eller via e-mail betalingskontoret@ikast-brande.dk