Byggeaffald old
Når du river ned eller bygger om, skal du bruge kommunens affaldsordning for byggeaffald.
Regler om bygge- og anlægsaffald
Det er altid bygherrens ansvar, at sørge for de nødvendige og lovpligtige anmeldelser.
Vær OBS på støj ved bygge- og anlægsarbejder tjek forskriften inden du går i gang.
Du skal foretage både en screening og anmeldelse af bygge- og anlægsaffald ved følgende byggearbejde hvis:
- Dit byggearbejde frembringer 1 ton affald eller mere ved nedrivnings-, renoverings- og/eller vedligeholdelsesarbejder af bygning, anlæg eller dele heraf eller
- Du skal udskifte termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950-1977
Du skal anmelde byggeaffald senest 14 dage før byggearbejdet påbegyndes.
Opgaven kan overdrages til en rådgiver, entreprenør eller håndværker. Husk, at det fortsat er dit ansvar, at opgaven udføres. Tjek altid om opgaven udføres af dine samarbejdspartner.
Link til anmeldelsesskema for byggeaffald - du kan udfylde den elektronisk
Byggeaffald må først fjernes fra aktivitetsadressen, når du har modtaget en færdigmelding.
Du kan se din færdigmelding på www.Bygningsaffald.dk
Håndtering af bygge- og anlægsaffald
Ved nedrivning og renovering, kan der fremkomme affald, der indeholder farlige eller miljøskadelige stoffer, eller affald, som er blevet forurenet med sådanne stoffer under bygningens eller anlæggets brug.
Dette affald – såvel som uforurenet bygge- og anlægsaffald – skal håndteres korrekt for at undgå skader på miljøet og sundheden og for at spare på ressourcerne.
Hvad angår arbejdsmiljøet under byggearbejdet henviser Ikast-Brande Kommune til Arbejdstilsynet og Dansk Industris vejledninger om asbest, bly, PCB og støv.
Hvad du skal gøre for at håndtere dit bygge- og anlægsaffald korrekt (kort fortalt):
- Gennemgå bygning/anlæg
Før du starter med at rive ned eller renovere, skal du finde ud af hvilke typer affald, du forventer at få.
Du skal lave en miljøkortlægning af bygningen for at vise, hvilke stoffer der findes i byggeaffaldet. Kommunen har brug for disse oplysninger for at kunne afgøre, hvor affaldet skal afleveres, så det bliver behandlet korrekt. - Anmeld affald til kommune
Som bygherre har du pligt til at anmelde dit byggeaffald til kommunen senest 14 dage, før du går i gang med arbejdet.
Link til anmeldelsesskema for byggeaffald - du kan udfylde den elektronisk - Sorter affald
Bygge - og anlægsaffald skal som minimum sorteres i følgende typer:
Genanvendelige og rene materialer (fx rent træ, beton, mursten, metal og mm.)
Farligt affald (fx PCB- og tungmetalholdigt)
Termoruder
Affald til forbrænding
Affald til deponi (fx asbest)
Tryk på linket og find grænseværdier for indhold af miljøproblematiske stoffer i byggeaffald - Aflever til godkendt modtageanlæg
Du kan genbruge de genanvendelige og rene materialer selv. Ellers skal du overdrage affaldet til en godkendt indsamlingsvirksomhed eller et modtageranlæg, der kan håndtere og aflevere affaldet for dig.
Er du i tvivl om regler og anmeldelser, eller hvordan du sorterer dit byggeaffald?
Du kan altid kontakte os
- så hjælper vi dig godt i gang med dit projekt.
På www.mitbyggeaffald.dk får du overblik over, hvordan du søger tilladelse og håndterer dit byggeaffald, f.eks. når du skal rive ned eller foretage en større ombygning.
Du finder eksempler og guides til anmeldelse af affaldet, miljørapporter mv.
mitbyggeaffald.dk til din mobil
Du kan downloade mitbyggeaffald.dk til din mobil – så har du råd og vejledning lige ved hånden.
Sådan downloader du appen på din mobil:
- Gå ind på www.mitbyggeaffald.dk i din browser på mobilen. Så kommer der efter et par sekunder en lyserød bjælke op foroven på skærmen, hvor du kan trykke på ”install”.
- Derefter klikker du på det lille ikon i midten nederst på din mobil for at downloade appen til din telefon. Der er en lille pil, der peger ned mod, hvor du skal klikke.
- Scroll ned til et +, hvor der står ”tilføj til hjemmeskærm”, så ligger appen på din mobil.
Kontakt
Erhvervsaffald
Tlf.: 99603340
virksomhed@ikast-brande.dk
Har du brug for generel vejledning i reglerne for erhvervsaffald er du altid velkommen til at kontakte os